Nyt fra trænings- og adfærdsteamet

Som noget nyt har vi på Maribo Dyrehospital og Nysted Dyreklinik, valgt at gå sammen om dette års aftenskoletilbud til dyreejere.

Vi har tilrettelagt en række emner, der især henvender sig til hundeejere med interesse for træning og adfærd. Foredragene vil som tidligere, bliver afholdt henover vinteren, og man kan vælge at tilmelde sig dem enkeltvis, eller købe hele pakken. I år har vi, som noget nyt også valgt at hyre en del eksterne foredragsholdere. Som sædvanligt vil der til hvert foredrag, blive serveret kaffe/te og hjemmebagt kage .

Foredragene bliver enten holdt på klinikkerne skiftevis, eller i et eksternt foredragslokale, afhængig af antal tilmeldte.

Tilmelding kan foregå til begge klinikker:
Maribo Dyrehospital: 54760076
Nysted Dyreklinik: 54871555

Trænings- og adfærdsteamet

Trænings- og adfærdsteamet består af Maria Berner fra Maribo, Tina Skovgaard og Henriette Marqvorsen fra Nysted.

Maria arbejder som klinikassistent og adfærdsbehandler på Maribo Dyrehospital. I 2007 blev hun uddannet hundeadfærdsspecialist hos Anette Røpke. Sideløbende med sit arbejde på dyrehospitalet, er Maria ansat i Dansk Blindesamfund, hvor hun træner og uddanner førerhunde. Maria har selv en rottweiler, som trænes efter moderne positive metoder, i schæferhundeklubbens IPO program.

Tina er dyrlæge, og er sideløbende i gang med en klikkertræneruddannelse hos Canis hundeskole. Tina har en tysk korthårshvalp, som bliver trænet i rallylydighed og jagttræning.

Henriette er dyrlæge og har de sidste omkring 20 år løbende efteruddannet sig indenfor træning og adfærd. Hun arbejder sideløbende med sit dyrlægearbejde, som adfærdsbehandler og træner, holder kurser, foredrag og seminarer i diverse hundeklubber. Henriette har bl.a. en schæfer, der trænes efter moderne positive metoder, i schæferhundeklubbens IPO program.