Aftenskoleprogram 2015-2016

 10. november kl. 19 får vi besøg af Jason Gaston Page, som er hundefører i politiet. Jason vil fortælle om hvordan det er at træne med hund, der skal bruges professionelt og under mange forskellig vilkår.

Jason har været ansat ved politiet siden år 2000 og har været hundefører siden 2006. Han er uddannet instruktør hos rigspolitiet og underviser på forskellige kurser. Blandt andet er bidearbejde hans speciale. Han ved en del om adfærd, som i hans optik er vigtigste i forhold til politihunde. Inden Jason startede hos politiet, var han ansat som hundetræner hos flyvevåbnet. Han er fortaler for positiv træning og går meget op i at en politihund er en HEL hund!

8. december kl. 19: "Tips og tricks" med hunden. Maria, Tina og Henriette kommer med eksempler på hvad man kan lave af sjov og ballade med sin hund, og hjælpemidler (targetstick, platform, kegler mm) der kan bruges som hjælp i indlæring af forskellige øvelser.

5.januar 2016 kl. 19: Carina Graversen kommer og fortæller om stress hos hunde og hvordan det påvirker indlæringen. Carina er hjerneforsker og forsker i smerter og stress hos mennesker. Derudover træner hun førerhunde og redningshunde.

Det foregår på Nysted Dyreklinik, Aarestrupvej 8, Nysted og koster 50 kr. pr. aften.

Tilmelding kan ske til Nysted Dyreklinik på telefon 5487 1555 eller på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Husk at opgive mobilnummer, så vi kan komme i kontakt med jer i tilfælde af ændringer i programmet.