Derk Vink

Jeg er født og opvokset i Friesland (Holland) i en dyrlægefamilie, så alt har handlet om syge dyr fra barndommen af…

Jeg blev færdig uddannet dyrlæge i 1988 (Rijksuniversiteit Gent).

Først har jeg arbejdet 2 år i Norge i blandet praksis. Herefter har jeg arbejdet syv år i Holland i blandet praksis, især med heste, køer og fjerkræ. I 1997 flyttede jeg med familien til Nysted hvor jeg blev ansat i Nysted Dyreklinik. Siden januar 2000 har jeg været medejer af klinikken.

Jeg har taget en uddannelse som kvægfagdyrlæge i 2002 og arbejder nu primært med køer og sundhedsrådgivning hvor især sammenhængen mellem produktionsøkonomi og køernes velfærd interesserer mig meget.

Fritiden bruges helst sammen med familien og der findes også tid til motion (løbe, cykle og ridning) eller til at læse bøger.

Jeg er gift med Lieve (dyrlæge) og vi har 2 piger, Hanke og Benthe.