Seniorhunden

Den ældre hund, seniorhunden

 

Hvorfor bliver hunde ældre i dag?

De seneste 10-20 år er hunde blevet sundere og lever derfor længere end de gjorde tidligere. Det skyldes især at vi generelt passer meget bedre på vores hunde. De fleste ad os er blevet væsentlig mere opmærksomme på hundens trivsel, og vi anser i dag hunden som et vigtigt familiemedlem.

Dyrlægerne ser, på grund af hundenes højere levealder, langt flere ældre hunde i dag. Derfor har vi fået langt mere viden om hvordan man skal nedsætte risikoen for sundhedsproblemer og forebygge sygdomme hos disse hunde.

Mange oplever hundens otium som en tid hvor båndet mellem hund og ejer synes stærkere end nogen sinde. Hundens personlighed synes at vokse, og man kender hinandens vaner og reaktioner i dagligdagen.

Man har som hundeejer meget stor indflydelse på, hvordan hundens otium vil forløbe. I samråd med din dyrlæge kan du ved god pasning og pleje være med til at sikre, at hunden får den bedst tænkelige alderdom.

 

Hvornår er en hund i senioralderen?

En hunds levetid er kort sammenlignet med menneskets, og derfor ældes hunden også hurtigere. Hundens senioralder kommer ikke fra den ene dag til den anden; starten på senioralderen er en langsom og glidende udvikling, som hunde kommer ind i ved ca. 6-8 års alderen. Jo større hunden er, desto tidligere indtræder senioralderen. En Grand Danois eller en New Foundland hund tager hul på senioralderen ved det 5.-6. år, mens en Dværgpuddel først betegnes som ældre ved 8-9 års alderen.

Tabellen herunder viser, hvor gammel hunden er i menneskeår afhængig af hundens alder og vægt:

image001

 

Hvad sker der, når en hund ældes?

Når hunde ældes, sker der, ligesom hos mennesker, en gradvis svækkelse af kroppens funktioner. Det viser sig som forskellige større eller mindre skavanker, der er med til at nedsætte hundens livskvalitet og levetid.

Flere forskellige forhold, som f. eks. arvelighed, fodring, pasning, generel sundhedstilstand og fysisk aktivitet, har indflydelse på hvordan og hvor hurtigt hunden ældes.

 

Hvilke forhold skal man som ejer være særlig opmærksom på hos den ældre hund?

Ændringer i stofskifte:
Stofskiftet nedsættes. Det betyder, at hunden har behov for mindre føde, og nemmere tager på i vægt. Det nedsatte stofskifte påvirker også hundens evne til at omsætte og udskille medicin, evnen til at regulere den normale kropstemperatur, evnen til at regulere væskebalancen, evnen til at modstå og bekæmpe infektioner samt evnen til at modstå kraftige fysiske påvirkninger i det hele taget.

Ændringer i hormonbalancen:
Hormoner har betydning for en lang række vigtige kropsfunktioner som f. eks. stofskifte, modstandskraft og kønsfunktion. Der er større risiko for ændringer i hormonbalancen, jo ældre hunden bliver. Hyppigst påvirkes skjoldbruskkirtlens og binyrernes evne til at danne hormon. Men også bugspytkirtlen, æggestokke og testikler kan få en unormal hormondannelse, og det kan medfølge sygdomme som sukkersyge, livmoderbetændelse og forstørret prostata.

Tænder og mundhule:
Hunde i alle aldre har risiko for at udvikle tandsten og tandkødsbetændelse. Jo ældre hunden bliver, desto større er risikoen for, at disse tilstande kan udvikle sig til mere alvorlige følgesygdomme som tab af tænder, tandrodsbetændelse, tandbylder, caries m.m. Hyppigt ses der infektioner i gummerne. Disse infektioner kan spredes med blodet til andre steder i kroppen og fremkalde en lang række alvorlige sygdomme i f. eks. lunger, hjerte og nyrer.

Fordøjelseskanalen:
Hundens evne til at fordøje og optage føden nedsættes med alderen. Det kan hyppigt medføre forstoppelse, eller i sjældnere tilfælde diarré. På længere sigt kan hunden udvikle forskellige mangeltilstande som følge af den nedsatte fordøjelse.

Nyrefunktion og urinveje:
Nyrernes evne til at rense blodet og koncentrere urinen nedsættes betydeligt med hundens alder. Nyresvigt er en meget hyppig dødsårsag hos ældre hunde. Blæremuskulaturen svækkes hos ældre hunde, og hunden kan derfor ofte have svært ved at holde på urinen.

Leverfunktion:
Leverens evne til at danne antistoffer og rense blodet for affaldsstoffer nedsættes betydeligt, efterhånden som hunden bliver ældre.

Kredsløbsfunktion:
Hjertet og kredsløbet svækkes i takt med alderen. Hjertet pumper generelt med nedsat kraft, blodtrykket øges, og antallet af de røde blodlegemer mindskes. Dette medfører alt i alt, at den ældre hunds kondition bliver dårligere.

Åndedrætsfunktion:
Lungernes evne til at optage ilt nedsættes. Risikoen for en lang række luftvejssygdomme øges med hundens alder.

Nerve- og sanseorganer:
Risikoen for sygdomme i hjerne- og nervevæv øges, som hunden bliver ældre. Syns-, høre-, lugte- og smagssansen svækkes.

Muskler, knogler og led:
Mængden af muskel- og knoglevæv nedsættes hos den ældre hund. Ledbrusken og ledvæskens kvalitet bliver nedsat. Risikoen for gigtlidelser bliver større. Dette medfører en generel nedsat funktion i hele hundens bevægelsessystem. Ofte ses der muskelstivhed, halthed eller mindre lammelser hos den ældre hund.

Hud og pels:
Huden får med alderen nedsat modstandskraft, og bliver mere tør og mindre elastisk. Huden gendannes langsommere, hvorfor evnen til at hele efter sår og betændelse nedsættes. Pelsen bliver mere mat og tynd, og kan virke fedtet.

Adfærdsændring:
I takt med at hunden ældes, nedsættes evnen til at klare stress og ydre påvirkninger. Det kan medføre forskellige adfærdsændringer som aggressivitet, angst for forskellige situationer, overdreven gøen m.m.

 


Den ældre hunds sygdomme:

 

Hvorfor bliver den ældre hund hyppigere syg?

I takt med at hunden bliver ældre, øges risikoen for en lang række sygdomme. Som alt andet der bruges aktivt i mange år, bliver også kroppens organer slidte. Med alderen nedsættes også immunforsvarets modstandskraft, og kroppen bliver derfor mere modtagelige overfor smitsomme sygdomme. Sammenholdt betyder det, at den ældre hund generelt er mere udsat end dens yngre artsfæller. Endelig er en lang række kroniske sygdomme flere år om at udvikles, og ses af den grund kun hos ældre dyr.

 

Hvilke sygdomme rammer ofte seniorhunden?

De mest almindelige sygdomme hos seniorhunde er nævnt nedenfor.


Slidgigt, Slidgigt (artrose)

Årsag:
Slidgigt skyldes en længerevarende overbelastning af kroppens bevægelige led. Når et led overbelastes, kan det føre til en vævsreaktion i form af knoglenydannelser og små knoglespidser i og omkring leddet. Disse vævsreaktioner giver anledning til smerte. Lidelsen kan være arvelig.

Symptomer:
Hunden får svært ved at rejse sig samt besvær med at gå på trapper og springe. Hunden kan få en stiv og usikker gang. Musklerne kan svinde ind. Hunden kan være nedstemt og ytre smerte.

 
Mundhulesygdomme, tandbyld, tandkødsbetændelse (parodontose), tandkødssvulst (epulis), tandsten, knækkede tænder.

Årsag:
Omfatter mange forskellige sygdomme i mundhulen. Næsten alle mundhulesygdomme kan forebygges og helbredes ved regelmæssige tandeftersyn hos dyrlægen.

Symptomer:
Dårlig ånde, rødt tandkød, belægning på tænderne, evt. løse tænder, uvilje og besvær med at tygge, savlen. Hvis tilstanden har stået på i lang tid, vil hunden tabe sig.

 
Kræft (Cancer)

Årsag:
Kræft er en tilstand, hvor kroppens celler vokser, og deler sig uhæmmet og abnormt.

Symptomer:
Disse er meget varierede, alt efter hvor kræftcellerne, eller kræftknuden, befinder sig. I visse tilfælde kan man direkte se kræftknuden som en konstant voksende hævelse, et eller andet sted på kroppens overflade, eller ved/i mund, næse, øjne, endetarm eller kønsåbning. Hvis kræftknuden befinder sig i de indre organer eller væv, afhænger symptomerne af, præcist hvor knuden befinder sig. Den kræftsyge hund kan have symptomer som tygge- eller synkebesvær, dårlig sårheling, vægttab, nedsat appetit, blødning fra en eller flere naturlige kropsåbninger, hævelser på bugen, nedsat modstandskraft, uvilje til motion, besvær ved at trække vejret, besvær ved afsætning af urin og afføring.


Sygdomme i urinvejene

Blæresten

Årsag:
Nyrernes funktion er at udskille hundens affaldsstoffer i en opløselig form. Nogle bestemte stoffer opløses derimod dårligt, og kan derfor, når visse kemiske omgivelser er til stede, udfældes som krystaller. Hvis krystallerne med urinen ikke føres ud af kroppen i samme tempo, som de dannes, sker der en ophobning af krystaller i blæren. Krystallerne sætter sig fast på selve blærevæggen. Jo længere tid krystallerne er i urinvejene, desto større risiko er der for, at der dannes store blæresten.

Symptomer:
Besværlig og smertefuld urinering, blod i urinen, afsætning af små portioner urin.


Nyresvigt

Årsag:
Nyresvigt er en nedsat eller ophørt funktion af nyrerne. En tilstand, i hvilken nyrerne ikke længere er i stand til at koncentrere urinen og rense blodet tilstrækkeligt for affaldsstoffer. Nyrerne danner et hormon, der er vigtigt for dannelsen af røde blodlegemer. Denne hormondannelse ophører eller nedsættes ved nyresvigt.

Symptomer:
Hunden tisser og drikker mere, taber sig, kaster op og får nedsat appetit. Hunden kan få tynd afføring, blege gummer, sår i mundhulen, dårlig ånde. Bliver nedstemt og svag.


Urininkontinens

Årsag:
Blærens og urinrørets lukkemuskel får nedsat styrke. Det bliver svært for hunden at lukke fuldstændig af for urinen. Hos ældre hunde kan urininkontinens også ses som følge af langvarige infektioner i urinvejene, sterilisation, blæresten, forstørret blærehalskirtel eller blærekræft

Symptomer:
Der er urin eller urindryp i hundens kurv, eller i det område, hvor hunden sover og opholder sig.

 

Sygdomme i hjerte og kredsløb, for stort hjerte, hjertesvigt

Årsag:
Hjertesvigt og forstørret hjerte er overordnede betegnelser for tilstande, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe den mængde blod rundt i kroppen, der er nødvendig for at opretholde de livsnødvendige funktioner.

Symptomer:
Hunden viser uvilje til motion og bliver let træt, hoster ofte (især om natten), åndenød, taber sig i vægt, har smerteytringer. Hunden kan have svært ved at finde hvile, og kan i sjældne tilfælde besvime.

 

Sygdomme i leveren

Leversvigt

Årsag:
Leversvigt er en alvorlig tilstand, hvor leverens funktion er stærkt nedsat. Årsager til leversvigt kan være bakterieinfektion, virusinfektion, forgiftning eller cancer.

Symptomer:
Opkastninger, nedsat appetit, øget drikkelyst, vægttab, forøget bugomfang, nedstemt, underlig opførsel og adfærd, gule eller blege gummer.


Leverbetændelse

Årsag:
Smitsom leverbetændelse er en infektion med en virus, som kaldes adenovirus. Adenovirus findes i hele verden, og er yderst smitsom. Vaccination beskytter mod sygdommen.

Symptomer:
Feber, nedstemthed, nedsat appetit, øget tørst, øjenbetændelse, mavesmerter, opkast.

 
Sygdomme i kønsorganerne

Forstørret blærehalskirtel (prostataforstørrelse)

Årsag:
Ses kun hos hanhunde. Blærehalskirtlen sidder i bækkenet lige under endetarmen, og omslutter blærehalsen og urinrøret. Kirtlen kan blive voldsomt forstørret. Blærehalskirtlens funktion er at afgive et sekret til hanhundens sperma, og dermed sikre at sædcellerne overlever, indtil en eventuel befrugtning af tævehundens æg er gennemført.

Symptomer:
Hunden kan få urininkontinens. Tisser meget små portioner, og får besvær med at afsætte urin og afføring. Urinen kan være blodig.


Livmoderbetændelse (pyometra)

Årsag:
Ses kun hos tævehunde. Alvorlig infektion med bakterier i livmoderen; ses som regel 1-2 måneder efter en løbetid, og hyppigst hos tæver over 5-6 år.

Symptomer:
Hunden får øget drikkelyst. Afsætter ofte meget store portioner urin. Bugen kan vokse, og der kan komme flåd fra skeden. Hunden får evt. feber, nedsat appetit, vægttab, og bliver sløv og nedstemt.


Ovariel dysbalance

Årsag:
Ovariel dysbalance er en hormonel uligevægt i æggestokken. Der udvikles enten cyster eller kræft i æggestokkene. Begge lidelser vil betyde en øget produktion af det hunlige kønshormon østrogen.

Symptomer:
Der kan være pelstab omkring de ydre kønsorganer, i lysken og på hundens flanker. Løbetiderne, der normalt er helt ens fra gang til gang, vil variere både i længde og i intervaller mellem de enkelte løbetider. Skamlæberne forstørres, og i nogle tilfælde kan huden omkring området blive farvet sort. Også mælkekirtlerne vil blive forstørrede. Når tilstanden har stået på et stykke tid, vil huden efterhånden blive fedtet og kløende. Tilstanden kan medføre livmoderbetændelse.


Brystkræft

Årsag:
Brystkræft er en hyppigt forekommende kræftform hos ældre hunde. Kræftknuderne, som har forskellig form og størrelse, sidder i én eller flere mælkekirtler. Knuderne opstår, fordi der sker en række unormale og ukontrollerede celledelinger i de mælkeproducerende celler. Ses hyppigst når hunden har haft p-sprøjter i mange år eller har været falsk drægtig flere gange.

Symptomer:
Knuder i én eller flere mælkekirtler, hævelser i én eller flere mælkekirtler

Sygdomme i mave-tarmsystemet diarré, tyktarmskatar.

Årsag:
Der kan være mange forskellige årsager, f. eks. foderallergi, foderintolerance, infektioner, forgiftninger, kræft m.m

Symptomer:
Kan variere meget med opkast, feber, dehydrering, tynd mave, nedsat appetit, vægttab, blod i afføringen, tjæreagtig afføring, slimet afføring, hyppig afsætning af afføring.

 

Sygdomme der skyldes hormonel forstyrrelse.

Cushings Syndrome

Årsag:
Cushings syndrom er betegnelsen for den sygdom, der opstår, når organismen igennem længere tid udsættes for en øget mængde binyrebarkhormon. Binyrebarkhormon dannes naturligt i binyrerne.

Symptomer:
Øget drikkelyst og tissetrang, øget appetit, hårtab, sløvhed og muskelsvaghed, øget bugomfang.


Hypothyroidisme

Årsag:
Hypothyroidisme er en hormonlidelse. Den skyldes mangel på skjoldbruskkirtelhormon, og opstår som følge af fejl i selve skjoldbruskkirtlen, eller fejl i den overordnede kirtel, som styrer produktionen af skjoldbruskkirtelhormonerne. Resultatet er en nedsat mængde af skjoldbruskkirtel-hormon i kroppen, hvilket bevirker, at stofskiftet nedsættes.

Symptomer:
Hunden tager let på i vægt, bliver sløv, nedstemt og ugidelig. Pelsen bliver tør og tyndhåret. Kan få nerve- og muskelforstyrrelser.


Sukkersyge

Årsag:
Sukkersyge er en tilstand, hvor blodets sukkerindhold forhøjes på grund af nedsat eller ophørt dannelse af det sukkerregulerende stof, insulin. Insulin dannes i bugspytkirtlen.

Symptomer:
Øget tørst og urinering. Vægttab, ofte på trods af øget appetit. Opkastninger, svag, nedstemt, muskelsitren. Uklare øjne.

 

Sygdomme i øjnene.

Grå stær (katarakt)

Årsag:
Grå stær er en lejring af proteinstoffer i øjets linse. Linsen bliver grå og uklar.

Symptomer:
Hunden får over en længere periode nedsat syn i større eller mindre grad, og begynder måske at gå ind i ting. Tilstanden udvikler sig langsomt. Øjet får et gråt og uklart skær. Tilstanden er smertefri.


Tørre øjne.

Årsag:
Tørre øjne er en sygdom, hvor tåreproduktionen hos hunden nedsættes, eller helt ophører. Det kan føre til kronisk øjenbetændelse, og i værste fald blindhed.

Symptomer:
Der kommer store mængder gullig-grønt og sejt flåd fra det ene eller begge øjne. Det ene eller begge næsebor kan blive tørre. Det vil gøre ondt i det syge øje, så hunden vil blinke mere end normalt, og måske tage poten op til øjet.

 

Sygdomme i blodet, blodmangel

Årsag:
Formindsket antal røde blodlegemer

Symptomer:
Hunden bliver meget forpustet af selv let motion. Hunden bliver træt og slap, og får meget blege gummer.

 

Sygdomme i nervesystemet, Epilepsi

Årsag:
Epilepsi (krampe) er et symptom på en unormal hjernefunktion, der giver gentagne anfald kramper. Den nøjagtige årsag kendes ikke med sikkerhed. Mange forskellige sygdomme kan medføre epilepsi.

Symptomer:
Anfaldene kan variere fra ganske lette trækninger eller forstyrrelser i hundens adfærd til krampeanfald med efterfølgende bevidstløshed. Der kan komme spontan afsætning af urin og afføring, samt fråde om munden. Hvis hunden hyppigt gentager bestemte handlinger, som f.eks. at løbe rundt efter sin hale, snappe efter fluer og lignende, kan det være tegn på epilepsi. Nogle hunde har en speciel adfærd før et anfald. De kan være kontaktsøgende, angste eller deprimerede. Efter et anfald er mange hunde forvirrede, trætte og desorienterede, måske midlertidigt blinde eller aggressive. Hunden får perioder med kramper af større eller mindre varighed.

 

Overvægt

Årsag:
Hunden har gennem en periode indtaget væsentlig mere føde end nødvendigt. Kroppen indeholder for meget fedt, - enten i vævene eller samlet i depoter.

Symptomer:
Tydelig overvægt, besvær med at rejse sig og gå, uvilje til motion, åndenød, besvær med at soignere sig.

 

Tidlig behandling giver det bedste resultat.

Hunde får med alderen større risiko for at pådrage sig sygdomme og udvikle aldersbetingede skavanker. Jo tidligere sygdomme og skavanker opdages og behandles, jo mindre er risikoen for, at hunden får mén af disse tilstande. Derfor er det vigtigt, at din hund får et årligt sundhedstjek.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis din seniorhund...

  • Får unormale hævelser af nogen art.
  • Bliver sløv, træt, utilpas, eller får nedsat appetit.
  • Taber sig.
  • Lugter ud af munden, savler, eller får svært ved at tygge eller synke føden.
  • Halter, får svært ved at rejse sig, eller får en stiv og usikker gang.
  • På nogen måde viser tegn på smerte.
  • Drikker og/eller tisser mere end normalt.
  • Kaster op, får tynd eller blodig afføring.
  • Bliver fed, eller får stor bug.
  • Pludselig får nedsat syn eller hørelse.
  • Får tørre, røde eller irriterede øjne, får øjenflåd.
  • Ikke kan holde på urinen eller afføringen.
  • Får besvær med at afsætte afføringen, får svært ved at tisse, eller tisser blod.
  • Hoster, eller bliver stakåndet.
  • Får dårlig hud eller mat pels, fælder meget, sår eller misfarvninger i huden.
  • Udviser unormal adfærd eller opførsel af nogen art.