Adfærds-teamet

Hos Nysted Dyreklinik afholder vi løbende over året kurser indenfor hundeadfærd og træning.

Underviserne ved disse kurser er Maria Berner, Tina Skovgaard og Henriette Marqvorsen.

Maria er vores klinikassistent og adfærdsbehandler. I 2007 blev hun uddannet hundeadfærdsspecialist hos Anette Røpke. Sideløbende med sit arbejde på klinikken, er Maria ansat i Dansk Blindesamfund, hvor hun træner og uddanner førerhunde. Maria har selv en rottweiler, som trænes efter moderne positive metoder, i schæferhundeklubbens IPO program.

Tina er dyrlæge, og har taget en klikkertræner-uddannelse hos Canis hundeskole. Tina har en korthåret hønsehund, som bliver trænet i rallylydighed.

Henriette er dyrlæge og har over 20 år løbende efteruddannet sig indenfor træning og adfærd. Hun arbejder sideløbende med sit dyrlægearbejde, som adfærdsbehandler og træner, holder kurser, foredrag og seminarer i diverse hundeklubber. Henriette har bl.a. en schæfer, der trænes efter moderne positive metoder, i schæferhundeklubbens IPO program.