Kastration og sterilisation

Kastration og sterilisation af hund, kat, kanin og marsvin.

 

En stor beslutning

Hos Byens Dyreklinik ved vi, at det kan være en stor beslutning at lade sit kæledyr kastrere eller sterilisere. Derfor tager vi os altid god tid til at tale beslutningen igennem med dig. Der er en række fordele og ulemper forbundet med neutralisation, hvorfor behovet altid vurderes individuelt.

 

Neutralisation – Kat

Vi anbefaler, at du lader din kat neutralisere, hvis den ikke skal bruges til avl.
Hankatte vil før eller siden begynde at strinte ildelugtende urin, hvis de ikke kastreres. Desuden vil en intakt hankat begynde at strejfe for at kæmpe om hunkattenes gunst. Du risikerer både, at hankatten kommer til skade, og at den pådrager sig sygdomme fra de vildtlevende katte.

Hunkatte kommer jævnligt i løbetid. Det går ikke stille af sig. De vil desuden forsøge at slippe ud til hæren af hankatte, der lejrer sig rundt om din bolig ved den lejlighed. Hvis du ikke ønsker killinger, anbefaler vi derfor sterilisation i 6-måneders alderen.

 

Neutralisation – Hund

Vi anbefaler ikke rutinemæssig neutralisation hos hunde. Hvis du både har intakte tæver og hanhunde i samme husstand, er det vores erfaring, at det før eller siden fører til hvalpe. I disse tilfælde anbefaler vi sterilisation af tæven.

Ved uønsket adfærd hos hanhund, eksempelvis indendørs urinmarkering eller hypersexet adfærd, kan en kastration løse problemet.
Hos tæver kan gentagne falske drægtigheder være en belastning for både dig og din hund. Da kan en sterilisation varmt anbefales.

 

Kastration

Hvis du har bestemt sig for, at din hund skal kastreres, kan du lade den kemisk kastrere i første omgang. På den måde kan vi nå at opdage, hvis din hund får uønskede bivirkninger. Ved få eller ingen bivirkninger anbefaler vi herefter kirurgisk kastration. Det er individuelt, om kastration er den rigtige løsning.

Sterilisation
Sterilisation bliver udført kirurgisk og er et større indgreb, hvor æggestokke og livmoder bliver fjernet. Det er individuelt, om sterilisation er den rigtige løsning. Derfor tager vi os god tid til at tale en eventuel sterilisation igennem med dig.

Sådan foregår kastration og sterilisation
Hos Byens Dyreklinik er dit kæledyrs sikkerhed og komfort i førersædet. Derfor anvender vi kun præparater med mindst mulig påvirkning. Under operation og opvågning bliver dit kæledyrs vitale værdier grundigt overvåget – herunder iltmætning, puls og blodtryk.

Vi står altid klar til at tage varmt imod dig og dit kæledyr.