Reproduktion

 

Rådgivning ved parring

Ønsker du, at din tævehund skal indgå i avl? Vi står klar til at rådgive dig om parring, drægtighed og livet med hvalpe. Vi tager gerne en snak om netop din tæves egnethed til avl, ligesom vi forbereder din firbenede ven til parring i form af sundhedsundersøgelse og herpesvaccination.

Hvis du er i tvivl om din tæves akkurate ægløsning, kan du få tævens hormonniveau målt hos Nysted Dyreklinik. På den måde øger du sandsynligheden for drægtighed og undgår at køre forgæves, hvis parringen skal ske i den anden ende af landet.

 

Drægtighed

Efter parring står vi klar til at scanne din tæve. På scanningen kan vi se, om lykken er sket, og parringen har ført til en ønsket drægtighed. Vi tæller også gerne antallet af hvalpe, ligesom vi tjekker, at hvalpene i maven udvikler sig, som de skal.

 

Fødsel

Der kan være forhold ved drægtigheden, der gør, at vi vurderer, at der skal tages særlige hensyn under fødslen. Her spiller antallet af hvalpe og hvalpenes stilling en vigtig rolle. Hos Nysted Dyreklinik udfører vi kejsersnit hos hund og kat i rolige omgivelser i Nakskov.

 

 

Vi står altid klar til at tage varmt imod dig og dit kæledyr.