Hudlidelser og allergi

 

Allergi kan kræve længere udredningsforløb

Langt de fleste dyr kan, ligesom vi mennesker, udvikle allergi. Her reagerer kroppens immunforsvar på et allergen i omgivelserne. Der findes en lang række allergener, og et udredningsforløb kan derfor være af længere varighed. Det handler om at finde netop dét, dit kæledyr ikke kan tåle.

Når vi modtager et potentielt allergisk dyr, starter vi med at udelukke andre årsager til kløe og inflammation, såsom parasitter og infektion. Ved mistanke om foderallergi igangsættes en diæt for at finde frem til den allergifremkaldende fødevare. Sidste skridt i udredningen er en blodprøve.

 

Symptomer på allergi

Allergi viser sig typisk som kløe og inflammation. Som ejer bør du derfor være opmærksom, hvis din hund eller kat pludseligt udvikler hudproblemer – eller irritation omkring poter eller ører. Rødme i huden og pelstab kan være tegn på allergi, ligesom hunden eller katten kan begynde at bide eller slikke i huden.

 

Individuel behandling

Hos Nysted Dyreklinik skræddersyr vi altid behandlingen efter netop dit allergiske kæledyrs symptomer. Det handler om at undgå det, dit kæledyr ikke kan tåle. Er dette ikke muligt, har vi et bredt udvalg af behandlinger, der kan lindre symptomerne og derved øge livsglæden hos dit kæledyr.

 

Typiske allergityper hos kæledyr

Foderallergi: Ofte skyldes allergiske reaktioner en specifik ingrediens i kæledyrets kost.
Loppeallergi: Nogle dyr er overfølsomme over for loppebid.
Inhalationsallergi: Ligesom mennesker kan kæledyr også være allergiske over for stoffer i deres omgivelser, som pollen eller skimmelsporer.

 

 

Vi står altid klar til at tage varmt imod dig og dit kæledyr.