Nysted Dyreklinik – fokus på tryghed

Hos Nysted Dyreklinik har vi fokus på dit kæledyrs fysiske og mentale sundhed

Om Nysted Dyreklinik

Hos Nysted Dyreklinik er der fuld fokus på både den fysiske og mentale tilstand, når dit kæledyr skal tilses. Vi gør alt for, at det skal være en god oplevelse for både dyret og dig som ejer at besøge dyrlægen, og det kræver i vores optik, at der hver eneste gang laves en individuel konsultation. Vi bruger vores ekspertise inden for dyreadfærd til at vurdere den enkelte patient, og hvad der er bedst i den enkelte situation. 

Vi ved, at mange dyr er bange for at komme til dyrlægen, og hvis dit kæledyr har bedst af at blive tilset og eventuelt behandlet uden for klinikken, så gør vi det, i det omfang det er muligt. Nysted Dyreklinik er dyreklinikken, hvor der laves konsultationer tilpasset det enkelte dyr og dets ejer.

Rolig og hjemlig atmosfære

Et vigtigt element, når der skal skabes et trygt og rart miljø for både patienter og klienter, er personalets fremtoning og klinikkens indretning. Hos Nysted Dyreklinik er vi helt bevidste omkring dette. Både klinikkens indretning og personalets påklædning er med til at mindske afstanden mellem personalet og patienten samt dets ejer. Det er elementer, vi hos Nysted Dyreklinik har fokus på i bestræbelserne på at skabe en hyggelig atmosfære, som har en positiv effekt på både dyr og ejer, og som gavner den individuelle konsultation.

Samarbejde med Byens Dyreklinik

Nysted Dyreklinik har i det daglige et tæt samarbejde med Byens Dyreklinik i Nakskov. Der er faglig udveksling mellem de to klinikker, ligesom der kan trækkes på hinandens faglige kompetencer.

Du kan til tider også møde mandskab fra Byens Dyreklinik hos os, da vi hjælper hinanden, hvis der er mangel på mandskab, men i det daglige vil du som udgangspunkt møde en af vores tre faste dyrlæger, to klinikassistenter og vores veterinærsygeplejerske. Vi indgår ligeledes i det vagtsamarbejde, som Byens Dyreklinik er en del af.  

Vi står altid klar til at tage varmt imod dig og dit kæledyr.